ComFerm ApS

ComFerm ApS er en iværksættervirksomhed der udvikler og producerer biocirkulatorer Biocirkulatorer producerer kvælstofgødning, kompost, rent vand og Co2 neutral varme af affaldsbiomasse.

Biocirkulatorer er først og fremmest tiltænkt brug i økologisk landbrug, hvor de kan lukke næringsstofcyklus og eliminere det tab af næringstoffer som eksisterende produktionspraksis er årsag til. Og det kan de gøre på en måde så recirkulerede næringsstoffer fra husholdninger overholder hygiejnekrav, så kompost fra biocirkulatoren kan bruges dirkte på voksende afggrøder til konsum.

Husdyrgødning, grøngødning, have-/parkaffald, husholdningsaffald, biologisk affald fra industrien og slam fra rensningsanlæg – alle komposterer spontant når de lagres i større partier. På populært dansk rådner de. En pænere beskrivelse er at de omsættes mikrobielt. Omsætningen frigiver varme og sammen med varmen frigives CO2 og ammoniak som begge dele driver klimaforandringer og forurener vandmiljøet.

Hvis man behandlede alle disse biomasser i biocirkuatorer ville energien i den kunne nyttiggøres, og erstatte fossile energikilder. Men mere vigtigt er, at den kompost og kvælstofgødning biocirkulatorerne producerer har potentialet til at øge udbytterne i den økologiske produktion betydeligt gennem tilbageholdelse og omdannelse af ellers tabte næringsstoffer til flydende kvælstofgødning og hygiejnisk kompost der begge dele er lagerfast og klar til brug i voksende afgrøder.

Da processen i en biocirkulator forløber ved en så høj temperatur at ukrudts- og sygdomskim bliver ødelagt kan f.eks. husholdningsaffald uden risiko omdannes til kompost og returneres til dyrkningsjorden så næringsstofkredsløbet bliver lukket.

Biocirkulatorer kan derfor reelt frigøre den økologiske produktion fra det konventionelle landbrug og bringe det meget tættere på at være miljø- og klimamæssigt neutralt samtidig med at det kan føde en voksende verdensbefolkning.